2015 – Teaterfestival

festivalweb

Pressemeddelelse: www.SN.dk

Teaterfestival 2015

Ikke bare én, men 10 teaterforestililnger har haft tæppefald i Halsnæs i weekenden.

De er en del af DATS Teaterfestival 2015 i Frederiksværk. En stor succes, hvis man spørger mearrangørerne fra amatørteaterforeningen Støbeskeen.

– Først og fremmest håber jeg, at vi har givet folk en god oplevelse, hvor folk er blevet inspireret og har lært af hinanden og de forskellige forestillinger og genrer, siger Pernille Prag, fra amatørteaterforeningen Støbeskeen. 30 af foreningens medlemmer har knoklet for at få stablet festivalen på benene og har også

selv haft en forestilling med på festivalen. Den hedder »På kant med livet« og er lavet et konceptet »10 minuts plays«.

– Vi har ikke bare givet folk en festival, men også startet lidt en ny genre på amatørscenen. Det er vi glade for. Og der er helt sikkert også forestillinger og scenografier, vi kan lære af, siger Pernilla Prag.

Barsk børnefortælling

I løbet af festivalen er 10 forestillinger – en svensk, en grønlandsk og otte danske – løbet over scenen. En af dem var Lilleskov af Det Hem’lig Teater, som lørdag formiddag gav et godt fyldt Gjethus – og undertegnede – noget at tænke over resten af weekenden.

De 12 skuespillere formåede uden anden scenografi end et par sorte kasser og kostumer at skrue tidsånden tilbage til de glade 1960’ere. I det her tilfælde de knap så glade.

Stykket var en fortælling om, hvordan volden gør sit indtog i en uskyldig børneverden, om fortielser, vanrøgt, misbrug og om voksne, der ser den anden vej.

Dog med det raffinerede twist, at historien blev fortalt gennem børns øjne.

På imponerende vis spillede de voksne skuespillere en række børn – på godt og ondt.

Fra sjove børneklogheder, tosserier, barneord og barnlige skænderier til barske observationer leveret med et barns ligefremhed.

668606_605_0_0_0_0_0_2www.sn.dk

Støbeskeen får støtte til festival

Der venter en travl og spændende tid for amatørteatret Støbeskeen i Frederiksværk. Fredag 8. maj åbner Teaterfestivalen i Frederiksværk med 10-12 forestillinger fra danske amatørteaterforeninger organiseret i DATS (Dansk Amatør Teater Samvirke). Men allerede torsdag 16. april har man premiere på forestillingen »På kant med livet«.

Denne forestilling spiller i alt ni gange. De første otte i Støbeskeens teatersal i Krudtværksområdet, den sidste i Gjethuset i forbindelse med åbningen af festivalen.

Sidste torsdag modtog Støbeskeen et sponsorat på 10.000 kr. fra Nordea-fonden til festivalen, da filialdirektør Jens Dalsgaard overrakte checken.

– Det er en stor glæde for Støbeskeen og herunder udvalget for festivalen, at vi har modtaget dette sponsorat. Uden velvilje fra sponsorer, kommune, forretningsdrivende vil det være svært at gennemføre festivalen i Frederiksværk, siger formand for Støbeskeen Pernille Prag.

Den ny forestillingen »På kant med livet«, der har premiere torsdag kl.19.30, er en helt ny måde at lave teater på. Konceptet kaldes 10-minutes-plays og giver publikum den mest mulige nuancerede teateroplevelse.

[Best_Wordpress_Gallery id=”48″ gal_title=”Teaterfestival 2015″]