I efteråret 2019 opførte Støbeskeen foretillingen Et Dukkehjem af Henrik Ibsen.

INSTRUERET AF HENRIK HAGENSEN

PREMIERE 7/11-19

“Et Dukkehjem” er et drama skrevet af den norske dramatiker Henrik Ibsen, som skrev stykket på dansk i 1879. Samme år blev det spillet for første gang på Det Kongelige Teater i København.

Et Dukkehjem” spilles stadig i hele verden, og er kendt som en ikonisk nordisk tekst om kvinders frigørelse og kønsrolle i ægteskabet.

Vi valgte at opføre “Et Dukkehjem” i 140-året for stykkets urpremiere, og det blev instrueret af Henrik Hagensen, som sidste år instruerede “Den Politiske Kandestøber” for os.

Stykket blev opført i alt 14 gange, og stort set alle for fulde huse.

Det skrev Halsnæs Avis den 23. oktober 2019:

Et Dukkehjem i Støbeskeen

Efterårets store forestilling har premiere 7. november

De elsker hinanden. Ægteskabet har det godt. Børnene trives. Huset er blevet flot, og karrieren er på plads. Men kender de egentlig hinanden?

‘Et dukkehjem’ af Henrik Ibsen kom i 1879 til at revolutionere teaterkunsten i hele den vestlige verden. Denne ’naturalistiske’ forestilling lod for første gang teatertilskuere blive vidner til en realistisk diskussion mellem to mennesker, der elsker hinanden – eller TROR, at de elsker hinanden.

‘Et Dukkehjem’ spilles stadig i hele verden, og er kendt som en ikonisk nordisk tekst om kvinders frigørelse og kønsrolle i ægteskabet.

Fastlåste kønsroller

Henrik Ibsen satte med ‘Et dukkehjem’ kvindernes kønsrolle til debat under den litteraturhistoriske periode ´Det moderne gennembrud´ fra 1870 til 1890. Dengang var der nogle fastlåste kønsroller for både kvinder og mænd.

Piger blev opdraget til et liv som hustruer og mødre, hvor egenskaber som kyskhed, underdanighed og beskedenhed blev værdsat. De skulle være pæne, stille og uselvstændige ‘dukker’, som manden skulle forsørge. Kvinder havde på dette tidspunkt ikke stemmeret, meget ringe muligheder for uddannelse og ingen myndighed over egne børn, hvis de ville skilles.

Rødstrømpebevægelsen

En hed debat om køn og moral, kaldet sædelighedsfejden, rasede i 1880’erne. ‘Et dukkehjem’ kan ses som et indlæg i denne debat. Debatten om forholdet mellem køn har bølget frem og tilbage lige siden. I 1960-70 kæmpede rødstrømpebevægelsen bl.a. mod at kvinder stadig blev set på som (seksuelle) objekter.

For de fleste er det stadig uforståeligt, at en mor kunne finde på at forlade sine børn. Men der findes i dag ligeledes en stigmatisering af kvinder, der vælger ikke at få børn. Vi har set dem blive trukket ind i Go’ morgen Danmark for at fortælle om, hvorfor de ikke vil det og om de er sikre på, at de ikke ombestemmer sig eller kommer til at fortryde det, når de bliver ældre.

I dag har vi bevægelser såsom #metoo, som er gået viralt via de sociale medier og som sætter fokus på seksuel chikane eller seksuelle overgreb.

Stadig relevant

Alt dette vidner blot om, at tematikkerne fra ’Et Dukkehjem’ såsom kønsroller, identitet og social positionering stadig er relevant, og at nutidens kvinder stadig har en kamp at kæmpe, et opgør at stå op for og en selvstændig identitet at kræve, så de ikke bliver mødt med spørgsmål, hvis de vælger at leve deres liv udelukkende efter egne behov.

“Vi har valgt at opføre “Et Dukkehjem” i 140-året for stykkets urpremiere, og det instrueres af Henrik Hagensen, som sidste år instruerede ‘Den Politiske Kandestøber’ for os, og jeg er utrolig stolt over, at Støbeskeen tør og kan levere dette mesterværk”, fortæller Pernille Prag, formand for Støbeskeen.