af Carl Erik Soya
Handlingen foregår i “Villa Vennely” i de gode gamle dage med evighedsstudenter, lykkeriddere fra Amerika, undertrykte gifte fruer med lyst til oprør, unge kvinder med børn uden for ægteskabet og mænd, der som parasitter udnytter andre mennesker.
Og således er der jo slet ingen sammenligning med vore dage, vel?
Soya, som levede fra 1896 til 1983 var en sand mester i humor og ironi. Han var en meget produktiv forfatter og med et satirisk temperament skrev han altid rappe replikker i sit ønske om at forarge og provokere det borgerskab, han selv var en del af. Han kunne spidde uærlighed og dobbeltmoral som ingen anden.
PARASITTERNE er skrevet allerede i 1926, men ingen teatre ville opføre værket før Det Kongelige Teater i 1945 havde urpremiere på stykket, der viste sig at blive en kæmpe succes.
Henrik Hagensen, der de seneste år har instrueret STØBESKEENs efterårsforestillinger, bearbejder og iscenesætter igen et hold af teatrets dejlige skuespillere.
PARASITTERNE spilledes fra 3. november til midten af december 2022.